Der er tilsyneladende ingen onde miner hos fodboldklubben Brøndby IF, selv om klubbens storsponsor, Jesper Nielsen fra Kasi Group, har opkøbt rivalen FC Københavns herrehold i håndbold.
Ny superfusion skal til tops i EuropaDet siger Brøndby-direktør Frank Buch-Andersen til Ritzau efter nyheden om, at FCK Håndbold og AG Håndbold slår sig sammen på herresiden som AG København.
»For mig at se har han købt FCK ud, så det er fint med mig. Jeg ønsker ham held og lykke med det«, siger direktøren.
Stor passion for håndbold
Jesper Nielsen har de seneste år ved siden af sponsoratet i Brøndby også satset stort på AG Håndbold i Danmark og den tyske håndboldklub Rhein-Neckar Löwen.
Spændende fusion er et tab for hovedstaden
Så Frank Buch-Andersen er bevidst om Jesper Nielsens store håndboldkærlighed.
»Det er jo sådan, at Jesper Nielsen og Nielsen-familien har en stor passion for fodbold og Brøndby, men også håndbold. Jesper har jo selv spillet håndbold tidligere, han har arbejdet med AG Håndbold-projektet i mange år, og da vi ikke selv har et håndboldhold, har jeg det fint nok med, at han har købt FCK ud«, siger Frank Buch-Andersen og tilføjer:
10 procent FCK tilbage
»Der er intet FCK tilbage i det projekt«.
Det passer dog ikke helt.
Don Ø: Der er ikke plads til to storholdFCK ejer 10 procent i AG København og FCK's bestyrelsesformand, Flemming Østergaard, får en plads i AG Københavns bestyrelse.
Jesper Nielsen stopper som storsponsor i Brøndby med udgangen af 2010.
ritzau
fortsæt med at læse




























