Landstræner Ulrik Wilbek har valgt at inkludere Bjerringbro-Silkeborgs Rasmus Lauge Schmidt og Århus Håndbolds Kasper Irming i truppen på 19 spillere.
»Med centrale forsvarsspillere som Henrik Toft Hansen og Nikolaj Markussen ude af billedet og med Kasper Nielsen som tvivlsom, har jeg i min holdudtagelse skelet kraftigt til, hvordan vi vil kunne mønstre en defensiv, der rummer de fleste muligheder«, siger Ulrik Wilbek i en pressemeddelelse.




























