Selv om Danmark vandt en sikker 36-24-sejr over Slovakiet i EM-kvalifikationskampen i kvindehåndbold onsdag aften i Holstebro, var der undervejs store problemer i det danske forsvar.
Indtil pausen var det en jævnbyrdig kamp til trods for, at Danmark bør være noget bedre end slovakkerne. Landstræner Jan Pytlick var heller ikke tilfreds med indsatsen på den danske banehalvdel.




























