Trods en langvarig skadepause på mere end fire måneder skulle kvindelandsholdets playmaker Lærke Møller være fit nok til at spille med det kommende håndbold-VM i Brasilien.
Landstræner Jan Pytlick har i hvert fald udtaget FC Midtjylland-spilleren, efter at hun den seneste måned har trænet og spillet på lige fod med holdkammeraterne.




























