Med syv mål og en stærk indsats blev Mikkel Hansen både topscorer og man of the match, da AG København lørdag aften vandt 26-24 over IK Sävehof og spillede sig videre til kvartfinalerne i Champions League.
Der trækkes lod til næste runde på tirsdag, men Mikkel Hansen har ikke nogen ønskemodstander. Han mener derimod, at AG København står godt rustet uanset hvad.




























