Tak for indsatsen, gamle ven. Vi synes, du trænger til lidt ferie, tag bare to måneder, og kom tilbage 1. oktober – men hold dig lidt i form, tag et par løbeture om ugen, og spis ikke for mange kanelsnegle«. Sådan en besked kan den succesrige håndboldklub AG København godt finde på at stange ud til sin islandske storspiller, den 38-årige Olafur Stefansson – for at lokke ham til at tage endnu en sæson hos det danske mesterhold, der om få uger er med i Final-4 i Köln, slutrunden om Champions League-trofæet.
Læs også AGK overlevede stormen i Barcelona
Og de øvrige tre hold er Füchse Berlin med ekslandsholdsspilleren Torsten Laen, Atletico Madrid med landsholdsskytten Nikolaj Markussen og THW Kiel med en stjerneparade af spillere. Olafur skal beskyttes Det er AG Københavns direktør, Søren Colding, der – efter hjemkomsten fra Barcelona, hvor AGK oplevede en sand ’nederlagstriumf’ – siger, at klubben vil strække sig vidt for at beholde Olafur Stefansson, som var AGK’s absolutte nøglespiller i den samlede sejr over de forsvarende Champions League-mestre. »Vi kan finde på at tilbyde Olafur et par måneders ekstra ferie efter de olympiske lege for at friste ham til at blive – og for at han skal vide, at han ikke vil blive slidt op«, siger Søren Colding til Politiken.




























