Den største profil på det danske herrelandshold i håndbold, Mikkel Hansen, har problemer med knæet.
Landsholdet er i denne uge samlet i Ringsted frem mod weekendens to testkampe mod Argentina, men mandagens træning var uden verdens bedste håndboldspiller.


























