KIF Kolding København fik en sportslig svær, men også attraktiv modstander, da der torsdag eftermiddag blev trukket lod til gruppespillet i mændenes EHF Cup i håndbold.
Her venter nemlig ingen ringere end tyske Rhein-Neckar Löwen, der med en storspillende Niklas Landin i målet har været sæsonens store positive oplevelse i den tyske liga og nu ligger nummer to.



























