Peter Bredsdorff-Larsen er det mest naturlige valg som ny cheftræner for det mandlige håndboldlandshold, når Ulrik Wilbek stopper i sommeren 2014 – efter at have vundet EM-slutrunden et halvt år forinden og for tredje gang i alt med en smuk finalesejr i Herning. Hurra-hurra. For Bredsdorff-Larsen fra Kolding har en fin baggrund, dels som klubtræner, dels som mangeårig assistent for netop Wilbek. Og nu er Bredsdorff igen ude at virke som klubchef, endda på højeste nationale plan i KIF Kolding København. Altså en mand, der har bred erfaring, kender international tophåndbold og som også selv har haft fingrene i sovsen, når det gælder taktisk forberedelse og mandskabshåndtering i store medaljekampe. Med andre ord: En mand lige til at plukke. Ingen dikkedarer. Men - noget tyder imidlertid på, at landsholdet ikke skal have et ’ekko’ af Wilbek. Hvis man da skal tro Wilbek selv. For han er nemlig også sportschef i håndboldforbundet, og som sådan skal han være med til at finde sin egen afløser. Og om dén opgave sagde han forleden dag til Politiken, at det måske er på tide med et kursskifte på trænerposten: At forlade den bløde danske linje, han selv har stået for, og skifte til en trænertype, der er mere - med Wilbeks ord - »hård i filten«. En øretæve-træner? Og det er et udsagn, der ikke er helt i balance med et valg af Peter Bredsdorff-Larsen som ny chef. Hvad zå, som to skoletøser spørger hinanden på fortovet? Eller måske rettere: Hvem kan overhovedet komme i betragtning, hvis en af forudsætningerne er at være »hård i filten«? Ja, rundt omkring i Ukraine, Rusland og Hviderusland, endda også i Spanien og Tyskland, findes der trænertyper, der ikke er bange for at stikke spillerne et par på hovedet, hvis de ikke makker ret - men det er næppe den slags hårdhed, Wilbek efterlyser. Han går nok mere efter typer, der vil konfrontere spillerne for deres træningsindsats, skærpe kravene til engagementet og se spillerne spise færre pandekager og træne noget mere under slutrunderne. I det hele taget udfordre den pæne, danske håndboldkultur kontant, for ad den vej at udvikle landsholdet på en anden måde. Snup en håndboldprofessor Når Wilbek taler om at hyre en udenlandsk træner – og det gør sportschefen i samme åndedræt, som han siger »hård i filten« – er der dog nok tale om trænere med nordiske rødder. Og gerne nogle, der har et godt kendskab til dansk håndbold. Hvem kan det være? Det kan eksempelvis være svenske Magnus Andersson, der gjorde både FCK og AG København til danske mestre. Det kan være islændingen Gudmundur Gudmundsson, der har trænet GOG, og som nu er både islandsk landstræner og cheftræner i Rhein-Neckar Löwen i Bundesligaen, hvor også den danske landsholdsmålmand Nicklas Landin befinder sig - og så kan det være den tidligere islandske topspiller og landstræner, Alfred Gislason, der er cheftræner hos Champions League-vinderne, THW Kiel, med René Toft Hansen. Men hvad med et helt nyt navn? Noget friskt, stærkt og overraskende? Hvad med at snuppe den spiller, der i flere sæsoner havde ry som ’verdens bedste’? Og som har prøvet alt - og som i dag nærmest har status som håndboldprofessor, og som i mange sæsoner faktisk var en slags spillende træner, der ikke var bange for at ’korrigere’ de ordrer, der kom fra trænerstolen på sidelinjen? Hvad med at tage islændingen Olafur Stefansson som landstræner - inden KIF Kolding København tager ham som cheftræner, når Peter Bredsdorff-Larsens kontrakt løber ud til sommer? For den mulighed eksisterer også, vil jeg tro. Vil det være for farligt? Ja, han er aldeles uerfaren som officiel og direkte ansvarlig træner. Det er noget, han aldrig har prøvet før, og derfor kan det naturligvis være ’farligt’ og nærmest hasarderet at ansætte den 39-årige uprøvede islænding. På den anden side: Olafur Stefansson er ikke blank, han ved alt om international håndbold, han er en taktisk mester, og så er han kendt for at være meget krævende og kompromisløs. For ham, der spillede en enkelt sæson i AG København, er træning en daglig læreproces og hårdt arbejde - og han kan blive ’rasende’, hvis nogen ikke tager muligheden for at blive endnu bedre alvorlig. Olafur Stefansson vil derfor være krævende, udfordrende og konfronterende. Og så vil han være en klar autoritet i forholdet til spillerne, idet han har optrådt på nogle af de bedste klubhold, har opnået 329 landskampe og været med i stribevis af slutrunder. Desuden skal han og familien ikke omplantes til dansk hverdag og kultur - familien Stefansson bor allerede i København. Prøv derfor noget helt nyt, prøv en Olafur.