Håndboldfolket ønsker dansker som Wilbek-afløser

Emne. Peter Bredsdorff-Larsen (t.v.) har arbejde som Ulrik Wilbeks assistent.
Emne. Peter Bredsdorff-Larsen (t.v.) har arbejde som Ulrik Wilbeks assistent.
Lyt til artiklen

Larsen eller Albrektsen. Det bør være navnet på den mand, der skal være cheftræner for det mandlige håndboldlandshold, når Ulrik Wilbek stopper i 2014. Altså ikke Andersson, Gudmundsson, Gislason eller Stefansson – men Larsen eller Albrektsen. Det mener ekstræneren og TV 2-eksperten Bent Nyegaard. Han kan ikke se, at det er nødvendigt for Dansk Håndbold Forbund at søge til udlandet for at finde en kvalificeret afløser for Ulrik Wilbek, der stopper som landstræner i sommeren 2014, og som inden da – qua sin nye rolle sin som forbundets sportschef – selv skal være med til at finde sin afløser. Og Nyegaard bakkes op af en anden ekspert og tv-kommentator, eksspilleren Jeppe Haugaard, der er af den opfattelse, at hvis der overhovedet findes en kvalificeret dansk træner, så skal han foretrækkes frem for en udenlandsk kapacitet. Netop fordi det går så godt, som det gør, og at der derfor er al mulig grund til at føre linjen videre. Det var som sportschef – for landstræner Ulrik Wilbek er begyndt at fungere i det nye job – at Wilbek i sidste uge sagde her i Politiken, at han bestemt ikke vil udelukke, at en udenlandsk træner kan komme til at stå i spidsen for det danske landshold.

LÆS OGSÅ Skal Wilbek afløses af den uprøvede Olafur?

Wilbek gav udtryk for, at det måske er på tide med en kursændring, og at man skal kigge efter en træner, der er mere »hård i filten«, end han, Ulrik Wilbek, er. Hold fast i Barca-stilen »Det er interessant, at Wilbek finder sin egen stil blød«, lyder det fra kommunikationsrådgiver Henrik Byager. »Wilbek er blevet et ledelsesikon, og han er ubetinget dygtig. Han tegner det danske landshold, som han har ført til mange flotte resultater, og derfor virker det underligt på mig, at Wilbek skulle føle trang til et opgør med sin egen stil. Hvorfor ikke bare køre Barcelona-modellen videre – altså holde konceptet og finde en træner, der passer til formlen? Spillestilen har jo givet succes indtil videre«. Heller ikke Bent Nyegaard mener, at der er nogen grund til at sadle om. Han er overbevist om, at det danske landshold er bedst tjent med en træner, der har afsæt i den danske håndboldkultur – og som har indsigt i de danske idrætstraditioner og ånden bag. »Forstå mig nu ret. For jeg taler ikke med en stemme fra Dansk Folkeparti, jeg taler ikke om en nationalistisk tilgang til debatten; jeg taler om at have føling med den fylde, håndboldsporten har her i landet, og hvor tiden har vist, at det at skabe håndboldsucces er noget, vi selv kan finde ud af og er gode til«, siger Bent Nyegaard. »Derfor skal vi finde en dansk landstræner, der kan leve op til den kontinuitet, vi har haft i håndboldsporten, og som er en del af forklaringen på, at vore forskellige landshold klarer sig så godt«. Trænertalenter på vej Da Politiken beder Nyegaard og Jeppe Haugaard pege på de trænere, der efter deres opfattelse er tættest på Wilbek-jobbet, nævner Wilbek jyden Larsen og fynboen Albrektsen – Peter Bredsdorff-Larsen, der er cheftræner i KIF Kolding København, og Carsten Albrektsen, der står i spidsen for BSV Bjerringbro-Silkeborg.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her