Førerholdet i Herre Håndbold Ligaen, KIF Kolding København, var onsdag aften overraskende i vanskeligheder i hjemmekampen mod Mors-Thy Håndbold, men det endte alligevel med en favoritsejr på 30-24.
Værterne gik til pause bagud 10-13. Fra anden halvlegs begyndelse fik KIF Kolding København dog sat tingene på plads i Brøndby Hallen.




























