Med en kraftanstrengelse lykkedes det i november lige akkurat Randers HK at klemme sig videre til mellemrunden i Champions League, men her ser det til gengæld også ud til, at træner Jan Leslies tropper støder mod loftet for deres ydeevne.
Mandag aften blev det til det andet klare nederlag i to kampe til det danske mesterhold, der på hjemmebane tabte med 18-25 til Györ fra Ungarn efter 9-14 ved pausen.




























