Efter 13 år i Skjern Håndbold er det slut for Jesper Jensen. Den tidligere landsholdsspiller, der efterhånden er blevet 35 år, stopper karrieren til sommer. Playmakeren vil i stedet ernære sig som træner.
»Det har været en af de sværeste beslutninger i mit liv, men jeg er overbevist om, at det er det rigtige tidspunkt i forhold til at påbegynde en ny karriere som træner«, siger Jensen til klubbens hjemmeside.




























