Det kom ikke helt bag på Aalborg Håndbold, da den tyske storklub Rhein-Neckar Löwen mandag bekendtgjorde, at man har skrevet kontrakt med Nikolaj Jacobsen med virkning fra sommerpausen.
Direktør Jan Larsen fortæller til klubbens hjemmeside, at han for længst har sonderet terrænet for mulige afløsere for Jacobsen på cheftrænerposten.




























