En placering øverst i tabellen var guleroden for Randers HK, da de kronjyske håndboldkvinder mødte til kamp mod HC Odense på Fyn til aften. Det lykkedes gennem en overbevisende sejr på 31-22.
Muligheden for at tage førstepladsen - i hvert fald midlertidigt - lod til at motivere Randers fra starten af kampen, og holdet bragte sig hurtigt på 5-1. Holdet fastholdt grebet i resten af første halvleg, som sluttede med en føring på 16-11.




























