En sejr, to uafgjorte kampe og syv nederlag. En aktuel næstsidsteplads i kvindernes bedste håndboldrække. Læg dertil en spillertrup slemt ramt af skader og et tilskuergennemsnit på godt 800, ja så ville de fleste nok tage en dyb indånding og konstatere endnu en gang, at kvindehåndbold og København bare ikke matcher.
Men intet kunne være længere fra direktør og investor Kim Mikkelsens syn på perspektivet i sin nu halvandet år gamle håndboldvirksomhed, København Håndbold.




























