Undtagelsen. Angola og Wuta Dombaxe vandt to kampe ved det igangværende VM i Danmark og sluttede som nr. 16 som bedste afrikanske nation. Landet har en rigtig liga i 15 år.
Foto: DRESLING JENS

Undtagelsen. Angola og Wuta Dombaxe vandt to kampe ved det igangværende VM i Danmark og sluttede som nr. 16 som bedste afrikanske nation. Landet har en rigtig liga i 15 år.

Håndbold

Europa overlader al magt til håndbold-ulande

International håndbold bygger på et sygt system, og de europæiske nationer ser bare til, lyder kritikken.

Håndbold

Håndbold er først og fremmest en europæisk sport. Den er opfundet i Danmark, den nyder størst popularitet i Europa, og 17 af de 20 øverste lande på verdensranglisten er fra netop det kontinent, der også bidrager med klart flest penge til idrætten.

Alligevel er magten i Det Internationale Håndboldforbund (IHF) koncentreret på den øvrige klode. Med støtte fra talrige små og fjerne lande uden større traditioner i den gamle idræt sidder egypteren Hassan Moustafa sikkert på magten – selv om han i sine 15 år i spidsen for verdensforbundet har trukket dybe spor af alvorlige anklager om magtmisbrug og korruption efter sig. Men de europæiske lande gør ikke oprør mod håndboldens farao. De accepterer, at han beskytter sig ved aktivt at oprette hule papirforbund i små lande, der end ikke kender til håndbold. Som det for eksempel var tilfældet i Tuvalu, Papua Ny Guinea og Swaziland.

»Realiteten er, at toplederne i håndbold, mestendels fra Europa, ikke bekymrer sig om disse spørgsmål«, siger svenske Christer Ahl, som i 32 år havde fremtrædende positioner i IHF, indtil han i 2009 ikke blev genvalgt som formand for dommerudvalget. Siden har han fulgt forbundet tæt med kritiske øjne.

»For dem er IHF bare en maskine, der arrangerer diverse verdensmesterskaber. Så længe de europæiske lande får de fleste slutrundepladser og vinder næsten alle medaljer, bekymrer de sig ikke meget om situationen på andre kontinenter og i udviklingslandene«, svarer Christer Ahl på Politikens henvendelse før VM i Danmark.

Kritik: Europa bør gøre oprør

Også IHF’s vigtigste organer er domineret af mænd fra Afrika, Asien, Amerika og Oceanien. På kongressen er kun 50 af de 204 medlemmer fra Europa, mens europæerne også er i undertal i verdensorganisationens bestyrelse såvel som udvalg. Forbundene fra håndbold-ulande som Puerto Rico, Elfenbenskysten og Benin har for eksempel folk placeret på langt vigtigere positioner end Danmark, hvor det ellers er en stor folkesport, som de fyldte haller til VM også illustrerer.

Derfor er det også tvivlsomt, om nationerne fra Europa vil få noget ud af at gøre oprør mod Moustafa, der har de mange små forbund i ryggen. Det prøvede de senest i 2009. Dengang tabte den europæiske kandidat, Jeannot Kaiser, klart til egypteren, som blandt andet demonstrerede sin magt ved ustraffet at få slukket for mikrofonen, når luxembourgeren var kritisk over for IHF eller håndboldens leder. Moustafa fik 115 stemmer mod Kaisers 25.

»Uanset hvad er det allerede for sent for de europæiske lande. De andre kontinenter har flertallet af stemmer på både IHF-kongressen og i -rådet (bestyrelsen, red.), så det giver ingen mening at brokke sig. Det kan alligevel ikke give resultat, men indebærer bare risici«, siger Christer Ahl.

Alligevel bør danskerne og deres fæller i Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) tage kampen op. Det mener Jens Sejer Andersen, international chef for initiativet Play the Game, der kæmper for mere demokrati og gennemsigtighed i sport.

Uanset hvad er det allerede for sent for de europæiske lande. De andre kontinenter har flertallet af stemmer

»Både i håndbold og andre idrætter må europæerne overveje at bryde ud af det internationale forbund. Hvis ikke europæisk håndbold deltager i IHF, er der ikke nogen forretning tilbage. Problemet er nok, at europæerne i EHF ikke står samlet her, og måske er mange af dem ikke under dagligt pres for at få fjernet korruptionen og magtkoncentrationen i IHF«, siger Jens Sejer Andersen, som undrer sig over, at de europæiske lande ikke gør noget.

»Det er en af de store gåder i håndbold og andre sportsgrene. Derfor må man konkludere, at det korrupte system passer europæisk idræt godt«, siger han.

For ham at se er det afgørende at gøre op med systemet, hvor alle landes stemmer tæller lige meget.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

DHF forsvarer systemet

Det er nemlig grundlaget for, at en leder som Hassan Moustafa – eller Sepp Blatter i fodbolden for den sags skyld – kan skærme sig mod oprør med et værn af små papirforbund og bare gøre, som de vil.

»Jeg synes bestemt ikke, at man skal forhindre Tuvalu, Andorra eller Saint Kitts og Nevis i at være medlemmer af IHF. Problemet er bare, at der ikke ligger et reelt udviklingsarbejde, når først de er blevet en del af håndboldfamilien. Der kastes bare en masse penge ud på må og få uden nogen kontrol, og det system passer magthaverne i mange store idrætsforbund rigtig godt«, siger Jens Sejer Andersen.

»Det afgørende her er, at lande, hvor der dårligt spilles håndbold, har lige så stor indflydelse som lande, hvor håndbold er en folkesport. At Tyskland med flere hundredtusind håndboldspillere har én stemme, mens Tuvalu med en håndfuld spillere også har én stemme. Det er en fordrejning af demokratiet. Hvis vi ser nationen som den grundlæggende byggesten i idrættens demokrati, er det naturligvis et rimeligt system, men hvis vi ser det enkelte menneske som det bærende element, er det et sygt system«, siger han.

Papua Ny Guinea:

I Dansk Håndbold Forbund (DHF) ser formand Per Bertelsen dog ingen grund til at gøre oprør mod Hassan Moustafa, som han har »et godt samarbejde med«.

Og danskeren mener ikke, at sportens magtstruktur er syg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er demokratiets ånd: Uanset om man er stor eller lille, har man en stemme. Det er selvfølgelig ikke helt tilfredsstillende, at Tyskland eller Frankrig har samme stemmevægt som Haiti eller Sydsudan, men i demokratiets ånd er det rigtigt at gøre sådan«, siger Per Bertelsen, der netop har sendt to ansøgninger af sted til IHF om at blive vært for kvalifikationsstævner til OL 2016 for mænd og kvinder.

I demokratiets ånd er det rigtigt at gøre sådan

Heller ikke EHF-præsident Jean Brihault ser grund til at gøre oprør i IHF.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce