Listen over prominente navne i den danske håndboldverden, der har døjet med hjernerystelser i den seneste tid, er lang. Sidste år modtog Håndbold Spiller Foreningen 27 henvendelser om hjernerystelser, men tallet er utvivlsomt større. Det har fået Dansk Håndbold Forbund (DHF) til at åbne for muligheden for, at håndboldspillere kan spille med hovedbeskyttelse. Men kampen mod hjernerystelser stopper ikke her. Nu vil Danmarks Idrætsforbund (DIF) samle det brede danske idrætslandskab i forsøget på at forebygge hjernerystelser og dets eftervirkninger.
Det er DHF, der i samarbejde med Danmarks Ishockey Union (DIU), har kontaktet DIF for at få sat fælles fokus på problemet.




























