For et år siden var de danske håndboldkvinder et mål fra en plads i VM-semifinalen, men en rumænsk scoring i sidste sekund af den forlængede spilletid ødelagde alle danske forhåbninger om medaljer, og få måneder senere bristede ligeledes den olympiske drøm med to klar nederlag til netop Rumænien og Montenegro. Nedturen i de to turneringer har nu fået konsekvenser på flere planer før EM i Sverige, der for Danmarks vedkommende starter 5. december i Malmø.
Først og fremmest er forventningerne til det danske landshold skruet ned på et historisk lavt blus. Team Danmark satser nu på en langsigtet genopbygning af holdet, og fikspunktet i den plan er de olympiske lege i Tokyo om fire år.




























