De idylliske omgivelser tæt på sø og skov i Bad Zwischenahn uden for Oldenburg er skiftet ud med den mere rustikke østtyske charme i Magdeburg, men målet er trods en ny kulisse det samme for de danske håndboldkvinder: en sejr i aftenens ottendedelsfinale over de tyske VM-værter.
Efter en bustur på tre timer over knudepunkterne Bremen og Hannover er optimismen inden turneringens første knockoutkamp i behold, og det bærer stemningen på hotelkolossen Maritim på Otto-von-Guericke-Straße lige ved byens banegård præg af.
Nu begynder turneringen for alvor. Nu kommer de sjove kampe, synes indstillingen på det danske hold at være.
To spillere bliver sendt hjem: Landstræner skifter ud før skæbnekamp ved VMSlutrundens fem første kampe har for det danske landsholds vedkommende budt på det samme som en pose blandede julegodter, og der er i den danske trup enighed om, at præstationen skal sidde lige i skabet mod Tyskland, hvis drømmen om en plads i kvartfinalen skal blive til virkelighed.
»Jeg har en idé om, at vi skal være 5 mål bedre for at vinde med en. Jeg tror, det bliver sindssygt svært med et tysk hold på hjemmebane. Det giver altid et ekstra tryk på dommerne og på modstanderne, så det bliver en svær kamp«, siger landstræner Klavs Bruun Jørgensen.
Kampen mod Tyskland skal spilles i Magdeburgs Getec Arena, hvor 7.100 tilskuere vil heppe på sejr til hjemmeholdet.
»De finder nok lige 15-20 procent ekstra. Tilskuerne giver dem noget tro på det, når det går godt, men det kan også psyke dem, når de opdager, de har meget at miste. Vi skal simpelt sagt give dem gummiarm«, siger den danske playmaker Lotte Grigel.
Karakterbogen: Sådan ser det ud, når et hold rammer murenMeget af det danske angrebsspil kommer til at afhænge af netop Debrecen-spilleren, der i de øvrige kampe ret hurtigt har afløst anfører Stine Jørgensen på den centrale position.
Mens forsvaret over lange stræk har gjort et stærkt indtryk, har angrebet både mod Rusland og Brasilien vist svaghedstegn, og unge skytter som Line Haugsted og Mette Tranborg har haft store problemer med at omsætte deres forsøg til mål.
En my bedre
Heller ikke de danske fløje har fået meget at arbejde med, de skal langt mere i spil mod Tyskland for at lægge så stort et pres på værterne som muligt.
»Der har været masser af positive momenter, men vi mangler måske lidt skarphed på nogle afslutninger og boldtab«, siger Lotte Grigel.
Danmark-Tyskland: Sådan spilles der videre ved VMHun er med på, at fløjene skal sættes mere i scene, da både Marie Fisker og Trine Østergaard normalt er meget træfsikre, og mål fra kanterne er de såkaldt lette mål, der ikke koster så mange kræfter.
»Det er de små ting, der kommer til at afgøre det, så hvert eneste pres skal føres 100 procent igennem«, siger playmakeren.
Som som sin spilstyrer synes også landstræner Klavs Bruun Jørgensen, at der skal arbejdes mere med at få afslutninger ude fra fløjene, men han er i store træk tilfreds med sine skytter, selv om afslutningerne godt kunne være »en my bedre«.
»Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at hvis vi spiller på toppen, kan vi være med. Men vi har også set, at lige så snart vi slækker på noget, bliver vi sat af. Venstrefløjene har fået flere og flere afslutninger, og jeg håber, det kommer den anden vej også, men tingene sker tydeligvis ikke fra den ene dag til den anden«, siger Klavs Bruun Jørgensen.
Olympiske mestre uddeler store klø og sender Danmark i armene på TysklandVeteranen Line Jørgensen er enig med landstræneren i, at fløjene gerne må komme mere med i spillet, men hun kan godt være bekymret for, at det umiddelbart kan komme til at ske på bekostning af andre danske dyder.
»Det handler om, at spillet ikke bliver for meget ind over midten, men vi krydser rigtig meget og er rigtig skarpe til det, så det skal vi selvfølgelig ikke bare droppe, fordi vi skal ud på fløjene. Det handler om det her miks og få det hele med«, siger Line Jørgensen.
Efter 5 kampe på 8 dage og den 6. lige om hjørnet er der fokus på de danske spilleres fysik, men der er ingen skader.
fortsæt med at læse




























