Danmark skal vinde over Rusland og håbe på islandsk hjælp for at komme videre til mellemrunden ved EM.

Scenarierne: Sådan går Danmark videre ved EM

De danske spillere har skuffet i de to første opgør ved EM, som kan være slut for Danmark allerede inden kampn mod Rusland.  Foto: Jens Dresling/POLFOTO
De danske spillere har skuffet i de to første opgør ved EM, som kan være slut for Danmark allerede inden kampn mod Rusland. Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Lyt til artiklen

De danske håndboldherrer ligger nummer tre af fire hold i gruppe E ved EM.

De to bedste hold i gruppen går videre, og Danmark kan stadig trække billet til mellemrunden, men er afhængig af resultatet fra begge kampe i den sidste spillerunde.

Her mødes Danmark og Rusland onsdag aften klokken 20.30, men det opgør kan reelt være uden betydning, da opgøret mellem Ungarn og Island begynder klokken 18.15. Her skal danskerne håbe på islandsk hjælp.

Stillingen i gruppe E


Island 2 65-53 4
Ungarn 2 50-49 3
Danmark 2 54-55 1
Rusland 2 48-60 0


Scenarierne

  • Hvis Danmark spiller uafgjort eller taber til Rusland, er danskerne færdige ved EM.
  • Hvis Danmark vinder over Rusland, og Ungarn samtidig vinder eller spiller uafgjort mod Island, er danskerne færdige ved EM.
  • Hvis Danmark vinder over Rusland med mindst to mål, mens Ungarn taber til Island, er danskerne videre til mellemrunden.
  • Hvis Danmark vinder med et mål over Rusland, og Ungarn taber med mere end et mål til Island, er danskerne videre til mellemrunden.
  • Hvis Danmark vinder med et mål over Rusland, og Ungarn taber med et mål til Island, er det flest scorede mål, der tæller. Har Danmark i alt scoret flere mål end Ungarn i de tre gruppekampe, er danskerne videre.
  • I tilfælde af at Danmark og Ungarn har scoret samme antal mål, vil der blive trukket lod om, hvilken af de to nationer der skal videre til mellemrunden.

Kilde: Det Europæiske Håndboldforbund (EHF).

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her