I den danske EM-lejr i den serbiske hovedstad Beograd er det en udbredt opfattelse, at det serbiske hjemmehold viste skræmmende styrke i opgøret mod Polen – en kamp, serberne vandt 22-18 uden på noget tidspunkt at være i vanskeligheder. »Serbernes forsvarsspil var meget solidt, det imponerede mig«, lyder det fra den danske forsvars- og stregspiller René Toft Hansen inden Danmark i aften spiller sin anden kamp ved EM-slutrunden, netop mod Serbien i Pionir-Hallen i Beograd.
Værtsnationen indleder EM med en grim sejr »Men hvis vi magter – som Polen gjorde det på flotteste vis – at holde serberne nede på blot 22 mål, vinder vi. Det er jeg ikke det mindste i tvivl om«, fastslår René Toft Hansen.




























