Jan kommer trækkende med en sammenfoldet havestol i den ene hånd og en stortromme i den anden. Et skridt bagefter kommer Carsten. Han har ikke noget i nogen af hænderne.
Kampen er netop slut. Danmark var aldrig i nærheden af finalen, og bortset fra de fans, der venter på autografer fra spillerne, kan de danske tilskuere ikke komme hurtigt nok ud af Boxen-arenaen uden for Herning.



























