Lyt til artiklen
Det var en meget, meget glad Michael Knudsen, der efter den fuldstændig kontrollerede 27-24-sejr over Sverige gjorde comeback-status.
»Jeg havde drømt om dette. Og nu står jeg her pludselig. Det er en meget dejlig fornemmelse«, lød det fra Michael Knudsen, som scorede tre mål mod svenskerne - og som var en dominerende skikkelse, da det danske hold trak sig i en afgørende vinderposition mod slutningen af første halvleg.