De danske spillere og trænere på herrelandsholdet er forsigtige, når de skal vurdere chancerne mod Ungarn i aftenens VM-kvartfinale mod Ungarn. Det bliver en meget lige kamp mod et yderst stærkt forsvar, lyder det.
Den tidligere landsholdsspiller Lars Christiansen er lidt mere bombastisk, og han spår en dansk sejr.
»Man skal ikke undervurdere Ungarn, men jeg synes, at Danmark er bedre på alle positioner. Så hvis danskerne bare får deres spil til at fungere, så tror jeg på en dansk sejr«, siger Christiansen.
FAKTA
VM-kvartfinalen plejer at være Ungarns endestationPolen blev mandag aften udraderet i 1/8-finalen af Ungarn i en anden halvleg, som advarede om, at Ungarn har et betonforsvar anført af stjernen Laszlo Nagy.
»Jeg vil sige, at styrkeforholdet er 60-40 til Danmark i favoritværdighed. Men vi er alle sammen fornuftige nok til at vide, at det kan gå galt, hvis Ungarn rammer en rigtig god dag«.
»Det var måske en modstander, Danmark havde håbet lidt på i en kvartfinale, så vejen er banet for en semifinale, selv om jeg godt ved, at ungarerne kan overraske. De slog et hold som Polen, så de har selvtillid og tro på det«, vurderer Christiansen.
Spanske spillere: Hvor har I fundet Møllgaard - i en skov?Han mener, det er en nøglekamp, fordi danskerne for første gang for alvor kan blive presset.
»Det savner vi lidt at få at se. Det er vind eller forsvind, og det er noget andet. Nu begynder det for alvor«, påpeger DR-kommentatoren.
Danmarks kamp mod Ungarn spilles klokken 20.45 i Palau Sant Jordi i Barcelona.
ritzau
fortsæt med at læse