Spanien scorer sejrsmålet 2 sekunder før tid

Nederlag. Danmark er ude ved VM i Qatar.
Nederlag. Danmark er ude ved VM i Qatar.
Lyt til artiklen

Danmark var foran med to mål i både første og anden halvleg, men i en nervepirrende tæt kamp kiksede det til allerallersidst.

To sekunder før tid scorede Joan Canellas sejrsmålet for Spanien, der vandt VM-kvartfinalen i Qatar med 25-24.

Danmark var foran 18-16, men så scorede Spanien fire gange i træk og så var Danmark på hælene.

To chancer for at komme på 24-23

Men Danmark kom på 23-22 og havde bolden to gange ved 23-23 - uden at få scoret.

Spanien kom på 24-23 på et gennembrud, men med 24 sekunder tilbage udlignede Mads Mensah Larsen til 24-24.

Spanien to timeout med 19 sekunder tilbage, og med 2 sekunder tilbage faldt afslutningen fra Canellas, der snoede armen rundt om Rene Toft og passerede Jannick Green i det danske mål.

Danmark skal nu møde Slovenien i den første kamp om placeringerne 5-8. En dansk sejr på fredag vil garantere en plads i OL-kvalifikationsspillet, der afvikles i april 2016.

OL-KVAL: Der mangler altså et par sejre: Sådan kommer Danmark til OL

Anders Eggert scorede 6 mål i første halvleg, men var slet ikke på banen i anden halvleg, hvor Mikkel Hansen med 5 scoringer også nåede op på 6 mål i kampen.

Danmark - Spanien 24-25

Stillinger undervejs: 1-0, 2-1, 3-2, 4-3, 4-4, 6-4, 6-6, 7-7, 8-8, 8-10, 10-10, 10-11, 11-11 (pause)
11-12, 13-12, 15-13, 16-14, 17-15, 18-16, 18-20, 19-21, 20-22, 23-22, 23-24, 24-24, 24-25

Allan Nielsen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her