Nogen rigtig god håndboldkamp var det ikke, men det danske kvindelandshold er fortsat pletfri i pointtabellen ved VM, efter at holdet søndag aften besejrede Japan med 29-25 efter 13-13 ved pausen.
Danskerne slap dermed helskindet fra en besværlig opgave mod VM's mindste hold, der til fulde demonstrerede, at der er andet end højde og muskler, der betyder noget i håndbold.



























