Der var et par overraskende ting at spore, da ishockeylandsholdet her til morgen trænede i præcis 30 minutter før eftermiddagens VM-premiere mod Canada i Globen.
Efter at det i nogle dage har lignet fire fulde angrebskæder med Thor Dresler som fjerdecenter, så er posen nu rystet godt og grundigt, og Dresler endnu ikke tilmeldt turneringen. Årsag: Landstrænerduoen håber på yderligere NHL-forstærkning i næste uge.




























