Godt nyt for det danske ishockeylandshold: Bundrivalen Slovenien er fortsat et point efter Danmark i tabellen ved VM i Stockholm, efter at slovenerne tabte hele 1-7 til Schweiz i en ensidig kamp.
Et døgn efter den udmarvende krig mod danskerne var der ikke mere energi i de trætte slovenske ben, da holdet stod over for schweizerne, der har været gruppens helt store positive overraskelse.




























