Oliver Lauridsen bliver efter alt at dømme den tredje spiller, som må forlade den danske lejr før tid ved VM i ishockey i Stockholm.
Lauridsen forlod isen tidligt i anden periode, da Danmark lørdag tabte med 1-4 til Schweiz, og landstræner Per Bäckman forventer ikke at kunne råde over backen fra Philadelphia Flyers i de to sidste kampe mod Hviderusland og Sverige.




























