Den danske ishockeyspiller Jannik Hansen satte en stopper for 12 kampes måltørke, da han natten til mandag bragte Vancouver Canucks foran 2-0 mod Phoenix Coyotes i NHL.
Danskerens niende sæsonscoring var medvirkende til, at canadierne vandt med 5-4 på et sejrsmål scoret i den forlængede spilletid, og dermed trak Hansen sig ud af danskerduellen med en anden tidligere Rødovre-mand, Mikkel Bødker, med en vigtig sejr.




























