Den danske NHL-spiller Mikkel Bødker er ved at leve op til de forventninger, der i sommer fik Phoenix Coyotes til at give ham en ny toårig kontrakt til en samlet værdi af knap 30 millioner danske kroner.
For første gang i sin tid i Arizona-klubben har den 24-årige wing gang i en sæson, hvor han jævnligt laver mål eller assists, og Coyotes' møde med Los Angeles Kings natten til onsdag blev ingen undtagelse.




























