Det kan godt være, at Finland er olympiske bronzevindere, men det var bestemt ikke til at se, da Danmark åbnede VM i ishockey i Lanxess Arena i Köln.
For med en heroisk fight og en til tider vel komponeret offensiv lykkedes det det danske mandskab at vinde en sensationel sejr over Finland på 4-1. En sejr, der vil rangere som en af de største røde-hvide triumfer i historien.




























