Når spillerne på det danske fodboldlandshold om præcis 27 dage løber ind på Soccer City Stadium i sydafrikanske Johannesburg til deres første VM-kamp, gør de det vel vidende, at de ved deres blotte tilstedeværelse allerede har indkasseret næsten en halv million kroner på deres konto.
Og endnu bedre: En god præstation under slutrunden vil gøre dem til brandvarme emner på sommerens forestående transfermarked.





























