Efter et lille døgn på pinebænken kan de danske landsholdsspillere endelig juble. Topholdet Tjekkiets sejr på 5-4 over Schweiz betyder nemlig, at Danmark er klar til kvartfinalerne ved VM i ishockey.
De danske spillere gjorde mandag aften deres del af arbejdet, da de slog Kasakhstan med 4-1, men trods 11 point og det bedste udbytte af en VM-turnering nogensinde, så kunne kvartfinalen stadig glippe, hvis Schweiz slog tjekkerne i deres sidste kamp i gruppespillet.


























