Lyt til artiklen
Der var næppe ret mange i bestyrelsen af Danmarks Ishockey Union (DIU), der drømte om, at deres landshold en dag for alvor ville kunne måle sig med verdens bedste ishockeynationer, da den i 1996 ansatte svenske Jim Brithén som landstræner.
Det var dengang, at Danmark vaklede mellem B- og C-gruppen. Og dengang landets bedste spillere spillede for nationalmandskabet, hvis man alligevel ikke havde andet at lave i det sene forår, og ambitionerne rakte præcist så langt, som et VM på anden eller tredje klasse varede.
