18 VM'er - de 14 i A-gruppen - har landsholdets Morten Green været med til. Men turneringen i Moskva har været den hidtil største, slår den 35-årige centerspiller fast, efter det stod klart, at han og holdkammeraterne skal på isen igen torsdag i en VM-kvartfinale mod enten Canada eller Finland.
Tjekkiet sørgede med en 5-4-sejr over Schweiz for at eliminere den sidste mulighed for, at Danmark kunne fortrænges fra den avancementsgivende fjerdeplads i gruppespillet.




























