Den danske atlet genvinder titlen som verdens hurtigste i mændenes enerkajak på 500 meter. 1.39 minutter tog det atleten at tilbagelægge distancen skarpt forfulgt af tyske Tom Liebscher på 2. pladsen og russiske Roman Anoshkin på 3. pladsen. Danskeren kom langsomt fra start, men formåede alligevel at ro forbi konkurrenterne.
»Jeg fik en rigtig skidt start, men jeg prøvede at holde hovedet koldt. På de sidste tohundrede meter gav jeg så bare gas og håbede på det ville holde hjem Og så lykkedes det alligevel«, siger René Holten Poulsen umiddelbart efter løbet.




























