Muligvis er menneskerettighedsdomstolskonventionsparagraffer det længste ord i det danske vokabularium, men man får lyst til at opfinde et matchende ord som supermegagigaoverforrygendefantastisk, når man skal beskrive den danske indsats mod Spaniens verdensmestre i håndbold.
31-28 vandt Danmark i den fjerde EM-kamp under slutrunden på hjemmebane, hvor det nu er bevist, at Danmarks niveau er til at gå hele vejen i turneringen.
EM, mellemrunden
I anden halvleg udbyggede Danmark føringen fra pausens 16-14 til at være på seks mål, og det skyldes ikke mindst Niklas Landin, hvis indsats i målet kunne kalde på et endnu længere ord.
Elleve danske målscorere
Mikkel Hansen blev dansk topscorer med seks mål, men ude i marken var det et dansk kollektiv, der elleve forskellige målscorere holdt et fornemt niveau i hele kampen.
Kun til allersidst blev der sløset så meget, at Spanien fik reduceret fra 30-24 til slutresultat 31-28 i løbet af tre minutter, men da var sejren forlængst sikret til støjende begejstring for de 14.000 tilskuere i Boxen.
Således forløb kampen ifølge livedækningen på Politiken:
fortsæt med at læse




























