Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Danmark spiller uafgjort i hæsblæsende VM-gyser

UDVIST. Dommerlinjen voldte igen vanskeligheder for de danske spillere, der blev ramt af tre udvisninger.
UDVIST. Dommerlinjen voldte igen vanskeligheder for de danske spillere, der blev ramt af tre udvisninger.
Lyt til artiklen

Neglebidere må være nået helt nede til knoerne, for hold da helt kaje, hvor var det spændende, da Danmark spillede uafgjort for anden gang ved VM i håndbold i Qatar.

I en hektisk gyser blev det 30-30 mod Tyskland, der på et tidspunkt i anden halvleg var foran med tre mål ved 24-27, så på den konto var det ene point et tilfredsstillende udbytte for Danmark.

Alligevel ærgrede danskerne sig, fordi de efter Hans Lindbergs udligning til 30-30 på straffekast havde halvandet minut tilbage i overtal efter en tysk udvisning, men tyskerne fik tiden til at gå med et par afslutninger i paraderne, et par frikast og et hjørnekast, så Danmark aldrig fik chancen for at score et sejrsmål.

Få danske udskiftninger

Mads Christiansen og Mikkel Hansen fik masser af spilletid i den danske bagkæde og scorede 6 mål hver i en kamp, hvor flere danskere spillere fik meget begrænset spilletid, så den ellers bedre danske bredde aldrig kom i spil for alvor.

Tyskland fører nu gruppen med 5 point foran Danmark og Polen med 4, Argentina med 3, Rusland med 2 og Saudi-Arabien uden point.

Dermed er ingen hold sikre på at være videre til ottendedelsfinalerne, inden næste runde på torsdag, når Danmark møder Polen, Tyskland møder Argentina og Polen skal op mod Saudi-Arabien.

Danmark - Tyskland 30-30

Stillinger undervejs: 1-0, 1-3, 3-3, 3-4, 4-4, 4-5, 5-5, 5-7, 7-7, 7-8, 9-8, 9-9, 10-9, 10-11, 11-12, 12-13, 13-14, 14-15, 16-15, 16-16 (pause), 16-17, 18-17, 18-19, 20-19, 20-21, 21-21, 21-24, 23-24, 23-25, 24-25, 24-27, 26-27, 26-28, 28-28, 28-29, 29-29, 29-30, 30-30.

Allan Nielsen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her