Quarterbacken Drew Brees kastede søndag aften for 48. kamp i træk en medspiller fri til touchdown. Det er rekord, og han sletter dermed en 52-årig gammel rekord i den amerikanske fodboldliga, NFL.
Drew Brees fra New Orleans Saints havde succes med 29 ud af 45 afleveringer, som gav Saints 370 yards, og han var med fire kastede touchdown hovedarkitekten bag 31-24-sejren over San Diego Chargers.




























