Forestil dig den ukrainske boksebamse Vladimir Klitschko kravle gennem tovene til den olympiske boksering i arena Riocentro til august i forsøget på at vinde sit andet OL-guld – 20 år efter at han vandt sit første i Atlanta.
Måske lyder nærværende skribent en anelse konfus efter en velplaceret uppercut fra den 40-årige verdensstjerne. Ikke desto mindre kan det blive virkelighed, at den 26-foldige professionelle sværvægtsverdensmester tager del i legene. I teorien i hvert fald.



























