I skyggen af de knejsende, flagsmykkede højhuse, der udgør den olympiske landsby i mægtige Rio de Janeiro – og kun hundrede meter fra den konstant lange kø til atleternes dragende McDonald-restaurant – stod den danske svømmestjerne Jeanette Ottesen med et saligt smil.
Og hun var ikke alene, denne medaljeaspirant fra Lyngby, på det kunstige græstæppe, som udgjorde scenen for det første pressemøde med danskerne.




























