Pludselig stod han der. Badet i sollys på et af verdens mest imponerende stadioner i fodboldens hovedland, Brasilien, mens de langsomme toner fra ’Der er et yndigt land’ blandede sig med middagsheden. Med armene om en rødklædt holdkammerat var store, stærke, mørke Eddi Gomes til det danske OL-landsholds første kamp mod Irak og havde et af de der øjeblikke, hvor han dårligt kunne forstå, hvad der overgik ham.
»Jeg havde aldrig troet, at jeg ville nå så langt ... At det ville gå så hurtigt. Det er vildt, at jeg pludselig står her til et OL«, siger Eddi Gomes, der sammen med resten af de danske fodboldgutter spiller igen i dag mod Sydafrika.
Mens han var med til at sikre Danmark et hårdt tilkæmpet point i 0-0-kampen mod Irak, fulgte en kvinde i københavnsområdet begivenhederne i Brasília tæt på fjernsynet – og »fik en lille tåre i øjnene«.
0-0
»Og min mor er endda ikke engang så vild med fodbold. Det var bare noget særligt, at jeg pludselig repræsenterede Danmark. Når jeg ser på min historie, min baggrund, er det faktisk ret surrealistisk«, siger 27-årige Eddi Gomes.
Ja, det er vitterlig en forunderlig historie, Edigeison Gomes D’Almeida bærer rundt på – sådan lyder altså hans fulde navn. Han kom til verden i Guinea-Bissau, et lille fattigt vestafrikansk land, der tidligere var en portugisisk koloni. Da han var fem år gammel, tog hans mor ham netop med til Portugal i jagten på et bedre liv.
Uden penge på lommen slog de sig ned i et slumkvarter, hvor miljøet var meget råt med »bander, skyderier og folk, der solgte stoffer lige foran vores hjem«, som Eddi Gomes tidligere har fortalt BT. Derfor blev livet heller ikke meget bedre.
Stoppede med at spille fodbold
Efter fem år fik det hans afrikanske far til at hente sin 10-årige dreng til Danmark, hvor han levede med sin danske kone – hende, Eddi Gomes i dag kalder »mor«. Hende, der torsdag aften »fik en lille tåre i øjnene«. I Portugal havde knægten kun spillet fodbold på gaden, men i Danmark begyndte han i klubben BK Vestia på grænsen mellem Vesterbro og Valby. Der viste han hurtigt, at han var god. Men ikke så god, at nogen som helst havde forudset, at han en dag skulle leve af at spille fodbold, ikke engang han selv.
Da han nåede de 18-19 år, stoppede han endda helt med at dyrke sporten. På det tidspunkt var familien flyttet til Herlev, og han var skiftet til den lokale klub, hvor han havde besvær med at spille sig på andetholdet. I serie 3. Efter et års tid væk fra fodbolden startede Eddi Gomes dog igen – og så gik det stærkt.
OL-spiller
Hurtigt var den stærke forsvarsspiller en profil på Herlevs bedste mandskab, der rykkede op i 2. division, før HB Køge fra rækken over hentede ham. Der spillede han kun en sæsons tid, før superligaklubben Esbjerg købte ham. Det var den nuværende OL-landstræner, Niels Frederiksen, der hentede ham.
