Der var desværre ikke fart nok i de neonlysende orange sportssko, da de i går tordnede rundt på gulvet i den olympiske badmintonhal i Rio de Janeiro.
De er elles godt bekendt med det grønne underlag, for de har spillet seks kampe på bare 72 timer. I går nåede de rundt i alle hjørner af banen og løb vigtige meter, men under kampen mod den kinesiske mixed double Chen Xu og Jin Ma var det ikke nok – skoenes ejer, Christinna Pedersen, tabte puljens sidste kamp i mixdouble med Joachim Fischer og parret er nu ude af OL.


























