Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
David J. Phillip/AP
Foto: David J. Phillip/AP

Mester. Endnu en gang kunne jamaicanske Usain Bolt (til højre) lade sig hylde som verdens hurtigste mand.

OL 2016
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

9,81 sekunder, hvor Usain Bolt skrev OL-historie

Samba, tyvstarter, olympisk kulmination og jamaicansk folkefest. Portræt af de 10 sekunder, der udødeliggjorde det jamaicanske sprinterfænomen.

OL 2016
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Verdens hurtigste mand hedder stadig Usain Bolt. Han ved det ikke, da han klokken 22.25 lokal tid søndag aften vrikker sine lyse Puma-sko ned i de gråmetalliske startblokke på bane 4 i Rio de Janeiro. Men han ligner en, der ved det lidt alligevel.

Kropssproget, der på en gang er hvilende og potent. De muskuløse arme og ben, der har krydset stregen først i flere tidligere OL-finaler. Åndedrættet, der er roligt, kontrolleret, systematisk.

Den jamaicanske sprinter kigger ned på det mørkeblå underlag og fryser blikket i et par sekunder. Kigger han op, vil han se de godt 40.000 tilskuere, der har lagt sig som en forventningsfuld menneskelig hinde rundt om atletikbanen på det olympiske stadion i udkanten af den brasilianske millionby. OL peaker lige nu. Stilheden er øredøvende.

Hele aftenen har stadion-uret talt ned til finalen for mændenes 100 meter-løb. Men lige siden en sen sommerdag i 2012, hvor den levende sprinterlegende fra Jamaica endnu en gang cementerede sin status som enehersker på de to hurtigste løbedistancer, har atletikverdenen talt ned til det, der enten vil krone en historisk karriere, som lakker mod enden for 29-årige Bolt – eller indsætte en ny øverstbefalende i sprinterverdenen: 100 meter-finalen i Rio.

Efter flere dage med lunefulde brasilianske vinteraftener er vejret vendt; det er 26 grader og fugtigt, da dommeren gør klar til at løsne krudtet i sin pistol. Der er helt stille nu.

Mistanken spøger To timer tidligere. En konvoj af firehjulstrækkere i mat sort triller ind foran den sydvendte indgang til atletikarenaen. Soldaterne stiger ud, de er fra Brasiliens hær, og de er bevæbnet til tænderne med automatgeværer. Man forstår ræsonnementet; aftenens begivenhed er den mest imødesete finale under hele OL og dermed også potentielt mål for et angreb.

100 meter-distancen for mænd er noget særligt ikke bare i atletikkredse, men i olympisk regi. 100 meter-distancen er kronjuvelen blandt sprinterne, og OL er kronjuvelen for alle 100 meter-løbere.

Det ved Justin Gatlin godt. Amerikaneren vandt OL-guld i 2004, men blev forvist fra tronen af Usain Bolt, der både i 2008 og 2012 ragede guld til sig på både 100 meter- og 200 meter-distancen.

Justin Gatlin endte til gengæld som midtpunkt i en dopingskandale og fik en langvarig karantæne, som lagde rivaliseringen med Bolt i midlertidig dvale. Egentlig troede de fleste, at Justin Gatlin, den kompakte sprinter med det markerede, lidt kantede ansigt, var færdig. Hvilken mand på den forkerte side af 30 år kommer tilbage fra flere års udelukkelse og løber sig ind i verdenstoppen? Justin Gatlin gør. Nu er han 34 og løber hurtigere end nogensinde før. Så hurtigt, at mistanken spøger igen.

Sikkert er det, at Gatlin i år har løbet hurtigere end Bolt; 9.80 sekunder mod jamaicanerens bedste tid i 2016, der lyder på 9.88.

Skal ’lynet’ slås, skal det være nu, flere chancer får Justin Gatlin formentlig ikke. Og Usain Bolts form er uvis, fordi en fibersprængning holdt ham ud af de nationale mesterskaber på Jamaica, der blev afviklet kort før legene.

Nu sitrer stadion af forventning. For enden af den ene langside og flere hundrede jamaicanske fans slået lejr. De har fløjter med og er udrustet med gigantiske nationalflag, som de strækker ud over sig og lader svæve på tværs af tribunen, hen over hovederne på de forventningsfulde landsmænd.

Jamaicanerne er det tætteste, man denne aften kommer på en konkurrent til de brasilianske fans, der allerede inden dørene blev åbnede, samlede sig midt på avenuerne foran stadion og sambadansede rundt i mørket iført glimtende dragter og fjer i håret.

Det føles som en folkefest at stå blandt en gruppe jamaicanerne, der vægter atletik højere end politik og vil give deres mest kæreste væk for endnu en guldmedalje til Usain Bolt.

Spørg bare Shannon Johnson. Hun er 28 år, fra hovedstaden Kingston og har løbet lige så længe, hun kan huske.

»Min drøm var at komme til OL som sprinter. Jeg var aldrig god nok, men det her er lige så godt. Jeg er meget stolt af mit land«, siger hun i en pause mellem to slagsange.

Hun har betalt 1.100 kroner for sin billet, og det er afsindigt mange penge for en kvinde, der lige nu er arbejdsløs. Men en finale på 100 meter-distancen kan ikke gøres op i penge, siger hun. Det synes hendes forældre heller ikke. Dem var dem, der betalte.

»OL er en once in a lifetime experience. Jeg kan slet ikke vente«, siger Shannon Johnson.

Rivaliseringen mellem Gatlin og Bolt går langt tilbage, og man fornemmer det straks, som sprinterne annonceres på storskærmen. Jamaicanerne søsætter en gigantisk pibekoncert, da Gatlin troner frem på skærmen.

Faktisk kvalificerede Gatlin sig fra de indledende heats i bedste tid af alle – syv hundrededele af et sekund efter Bolt. Rollerne var dog byttet om i semifinalerne, så spændingen er udtalt på tribunerne.

Men Bolt blev forstyrret. Dommeren nåede dårligt at skyde jamaicanerens semifinaleløb i gang, før det afbrudt. Andrew Fisher fra Bahrain, der satte syvendebedste tid i de indledende heats og havde gode muligheder for at løbe sig i finalen, tyvstartede.

Historien om tyvstarterne

Det er en kringlet teknologi, der sætter løbene i gang, men her er den korte version: Der er elektroniske censorer bygget ind i startblokkene, som måler afstanden i tid mellem det øjeblik, dommerens startskud lyder, og det øjeblik, fødderne slipper blokpladerne. Med lydens hastighed tager det 0,2 sekunder for startskuddet at nå løbernes ører og udløse en reaktion i deres fødder. Derfor betragtes en reaktionstid på mindre end 0,1 sekund som en tyvstart, der udløser diskvalifikation.

Tyvstarterne har deres helt egen historie. Frem til 2003 skulle der to tyvstarter til, før en sprinter blev smidt ud af et løb. Men det betød, at mange løb måtte udsættes adskillige gange, fordi atleterne tyvstartede på skift. En ny regel foreskrev herefter, at en enkelt tyvstart i feltet blev tolereret, men at den næste tyvstarter – uanset om vedkommende ikke var skyldt i den første tyvstart eller ej – ville blive smidt ud.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Snart fandt arrangørerne dog ud af, at den første tyvstart i feltet blev brugt aktivt i en psykologisk kamp sprinterne i mellem. En ureglementeret start kunne give en løber en mental fordel over for en anden, og løberne begyndte simpelthen at tyvstarte med vilje. Enten for at psyke modstanderne eller af lavpraktiske grunde, fordi løbere med en langsom reaktionsevne med en tyvstart kunne tvinge de hurtige startere til at være ekstra varsomme i afsættet for ikke at risikere diskvalifikation - hvilket fratog dem deres fordel som hurtigstartere.

Det var denne regel, der diskvalificerede Usain Bolt i finaleløbet ved verdensmesterskaberne i 2011.

I semifinalen blev Usain Bolt ikke diskvalificeret, men for første gang i Rio så han irriteret og en smule konfus ud.

Men nu er de her, Bolt og Gatlin. Klar til at løbe OL-finalen. Bolt er kommet ud som nummer seks og går direkte hen til startblokkene. En halskæde hænger og dingler om halsen på ham, mens resten af kroppen står helt stille.

LÆS OGSÅ

Gatlin går stadig rundt midt ude på banen. Måske prøver han at psyke sine modstandere. Han virker stiv i mimikken, den diametrale modsætning til Bolt, der smiler og griner til kameraet og gør tegn til, at publikum skal synge hans navn.

Så lyder startskuddet endelig. Stilheden bliver til et hav af brøl fra tribunerne, der næsten virker elektriske. Lydtæppet forvandles til et massivt og godt 10 sekunder langt skrig.

Usain Bolt kommer faktisk næstsidst ud af blokken. Men alle er stort set lige efter de første 10 meter. Så begynder udskilningen. Brølene fra lægterne tager til i styrke.

Lang tid i topfart
Typisk rammer sprinterne deres topfart omkring 50-60 meter inde i løbet, hvorefter farten falder en smule frem mod afslutningen, fordi atleternes muskler udmattes og syres til. Typisk afgøres et 100 meter-løb af, hvor længe sprinteren kan holde topfarten i den midterste fase af løbet. Det er det, der gør Bolt så unik; han er ikke bare ufattelig hurtig, han er ufattelig hurtig ufattelig længe.

Den første i et løb, der rører den forreste del af målstregen med torsoen, vinder løbet, og også her er Usain Bolt i særklasse med en slutspurt, der alene på den sidste meter ofte vinder flere hundrededele fra konkurrenterne.

Ovre i den jamaicanske lejr er der undtagelsestilstand. Alle skriger, og skrigene bliver højere og højere efterhånden, som de kan se, at Usain Bolt ikke står til at hente. Lige om lidt bliver han olympisk mester. Igen. Det er, som om hans løbesko nærmest svæver hen over jorden uden af røre den. Det ser glidende ud, mekanisk.

LÆS OSGÅ

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han barberer ikke yderligere af sin egen verdensrekord, som han gjorde 16. august 2009, i medvinden i Berlin, hvor han løb de 100 meter i tiden 9.58 sekunder. Men 9.81 er rigeligt. Der er otte hundrededele ned til Justin Gatlin, som bliver nummer to, og yderligere to ned til canadieren Andre De Grasse på tredjepladsen.

Et jamaicansk flag bliver bragt ind til vinderen på banen. Han giver hånd til sine medløbere. Omfavner hjerteligt sin landsmand, Yohan Blake. Kigger over på den jamaicanske lejr, der for længst er brudt ud i endeløs jubel.

Brasilianerne er stadig i gang uden for stadion, om lidt vil de spille samba for de tusindvis af tilskuere, der forlader stadion efter et højdepunkt ved De Olympiske Lege i Rio de Janeiro, hvor Usain Bolt har føjet yderligere et kapitel til sin utrolige olympiske historie.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden