Sidste konkurrencedag ved OL blev set med danske øjne naturligvis fuldstændig domineret af de danske håndboldmænds forrygende præstation mod de ellers 'uovervindelige' franskmænd. Men der skete faktisk et par andre ting i Rio.
I mændenes basketballturnering stod slutkampen mellem Serbien og USA, og de amerikanske NBA-stjerner forvandlede ganske tidligt opgøret til en slags træningskamp, for så stor overlegenhed demonstrerede de. Fem minutter før afslutningen første USA med 41 point, og serberne måtte finde sig at optræde som en slags statister, selv om der var tale om den helt store internationale slutkamp. Slutresultatet blev 96-66 til USA, der igen tog sig af guldet i en sport, hvor de fleste af verdens bedste spillere optræder i netop USA. De amerikanske kvinder tog også OL-guld dagen før mændene.


























