Kulturminister Brian Mikkelsen var i dag til møde med præsidenten for det internationale antidopingagentur (Wada), John Fahey, på det olympiske stadion i Beijing.
»Wadas holdning, og det er også min, er, at det er det reneste OL i mange år med forbavsende få dopingsager, og der er ikke nogen mistanke om organiseret doping. På forhånd havde jeg frygtet, at der ville komme flere sager, for der var en del russere, der blev taget, og så vidste man ikke rigtig med kineserne», sagde Brian Mikkelsen efter mødet.




























