Med 242 tilmeldte – heraf de 63 kvinder – fra 32 nationer sætter det første af sæsonens fire World Cup-stævner i banecykling, som indledes i morgen i Sydney, deltagerrekord.
Og det australske arrangement illustrerer også på anden vis, at der er grøde i denne gren af cykelsporten, idet feltet foruden de 32 landshold omfatter syv professionelle firmamandskaber – to fra Australien og Spanien og et fra Rusland, Ukraine og Storbritannien.




























