Indtil i dag håbede briten Frankie Gavin at forbedre Amir Kahns sølvmedalje fra for fire år siden i den olympiske bokseturnering og snuppe guldet.
Men nu er den 23-årige bokser rejst hjem fra Storbritanniens træningslejr i Macau, fordi han ikke kan nå at tvinge sin vægt ned på de 60 kilo, der er den maksimale tyngde for en bokser i letvægt.




























